Indholdsfortegnelse:
- Hvorfor flyver tiden forbi, når jeg bliver ældre?
- 1. Kroppens biologiske ur skifter
- 2. At vænne sig til miljøet
"Wow, i dag er det mandag igen, hva? Tiden flyver så hurtigt! " Du må have oplevet øjeblikke som denne. Uden at føle tiden en dag, en uge, en måned, op til et år, der lige er gået. Selvom det ser ud som sidste gang jeg så kalenderen, var igår stadig onsdag eller torsdag.
Mens du var barn, virkede tiden meget langsom. Du ser fortsat frem til skoleferier. Selv når der er en plan for at rejse med skolekammerater, føler du, at dagen aldrig kommer.
Når du bliver ældre, føler du dog, at tiden flyver hurtigt. Hvordan skete dette fænomen, ikke? Tjek svaret nedenfor!
Hvorfor flyver tiden forbi, når jeg bliver ældre?
Dybest set vil tidsforløbet forblive det samme uanset hvad. Det er bare, at mennesker har en særlig måde at opfatte tid på. Eksperter er kommet med to stærke teorier, der kan forklare, hvorfor tiden flyver ved stigende alder. Dette er forklaringen på de to teorier.
1. Kroppens biologiske ur skifter
Du har dit eget system, så alle kropsfunktioner kører problemfrit, selv uden dit behov for at kontrollere det. For eksempel åndedræt, puls og blodgennemstrømning. Alle disse systemer er reguleret af et biologisk ur. Kontrolcentret for selve det biologiske ur er i hjernen, netop af den suprachiasmatiske nerve (SCN).
I et barns biologiske ur er der mere fysisk aktivitet, der varer over en periode. Talrige undersøgelser har fundet ud af, at børn f.eks. På et minut viser et større antal hjerterytme og åndedrag end voksne. Når du bliver ældre, falder den fysiske aktivitet, der opstår inden for et minut.
Fordi den voksnes biologiske ur er mere afslappet, finder du også, at tiden flyver. For eksempel på et minut slår et barns hjerte 150 gange. Mens et voksent hjerte på et minut kun slår 75 gange. Det betyder, at det vil tage en voksen to minutter at nå det samme antal hjerteslag, som det var, da du var barn. Så selvom tiden er gået i to minutter, tror din hjerne, at det stadig er et minut, fordi det kun tog dig et minut at nå 150 hjerteslag.
2. At vænne sig til miljøet
Den anden teori handler om hukommelse og hvordan hjernen behandler de modtagne oplysninger. Som barn var verden et meget interessant sted og fuld af nye oplevelser. Du ser ud til at være tørstig efter at absorbere en række forskellige oplysninger, der var utænkelige før. Livet virker uforudsigeligt, og du er fri til at gøre hvad som helst.
Dette ændres naturligvis, når du når voksenalderen. Verden er forudsigelig og tilbyder ingen nye oplevelser længere. Hver dag lever du også gennem din normale rutine fra at vågne op om morgenen til at sove om natten. Du ved, at du skal gå i skole, finde et job, måske starte en familie og til sidst gå på pension. Derudover bør de mange forskellige oplysninger, du modtager, ikke være overraskende, fordi du har lært meget. For eksempel ved du, at overskyet betyder, at du vil have regn.
Når man modtager stimuli (information) ved at lære nye ting, vil hjernen behandle sværere at forstå og gemme dem i hukommelsen. Denne proces tager bestemt tid og kræfter. Så det ser ud til, at tiden roterer længere, når du er lille og modtager mange nye stimuli. I mellemtiden får du sjældent stimuli, når du går ind i 20'erne, så du føler, at tiden flyver.
