4 Almindelige tests udført for at diagnosticere anæmi

Indonesien er et af de lande med en høj andel af anæmipatienter. Desværre føler nogle mennesker sig nogle gange forvirrede over, hvilken læge de skal se. Faktisk at se den rigtige læge og gennemgå test for at etablere en diagnose vil hjælpe dig med at lindre symptomer på anæmi og få mere passende behandling.

Hvad skal jeg se en læge, hvis du har anæmi?

Mange mennesker forstår ikke, hvor de skal gå til behandling, når de har anæmi. Nogle mennesker vælger direkte til en specialist for at løse problemet.

For tidlige symptomer på anæmi, der har tendens til at være milde, er det nok at gå til en praktiserende læge til at konsultere om dine klager. Derfra vil lægen kontrollere din sygehistorie, fysiske undersøgelse og blodprøver for at stille en diagnose af anæmi.

Hvis dine klager ikke forbedres efter at have fået anæmi, kan din praktiserende læge henvise dig til en læge, der er specialiseret i hæmatolog. En hæmatolog udforsker den videnskabsgren, der er relateret til blodkomponenter og deres problemer.

Målet er at finde en anden, mere specifik diagnose af anæmi eller en anden tilstand, der ligger til grund for dine symptomer eller forværres.

Hvilke tests udføres for at diagnosticere anæmi?

Anæmi er opdelt i flere typer med forskellige årsager. Denne tilstand kan også være et symptom på en anden, mere alvorlig sygdom. Derfor skal læger være meget forsigtige og forsigtige, når de stiller en diagnose for alle.

Du kan spille en aktiv rolle ved at forklare i detaljer om dine symptomer, familiehistorie, diæt og de lægemidler, du tager. Denne indsamling af oplysninger kan hjælpe din læge med at bestemme, hvilken type anæmi du har.

Der er flere tests, både hoved- og understøttende, for at bestemme en diagnose af anæmi, nemlig:

1. Fuldstændig blodtællingstest

Den første undersøgelse, der udføres for at diagnosticere anæmi, er en komplet blodtællingstest. Fuldstændig blodtællingstest eller komplet blodtal (CBC) udført for at bestemme mængden, størrelsen, volumenet og mængden af ​​hæmoglobin i røde blodlegemer. For at diagnosticere anæmi kan din læge kontrollere niveauerne af røde blodlegemer i dit blod (hæmatokrit) og hæmoglobin.

Citeret fra Mayo Clinic varierer normale hæmatokritværdier hos voksne mellem 40-52% for mænd og 35-47% for kvinder. I mellemtiden er hæmoglobinværdien hos voksne normalt 14-18 gram / dL for mænd og 12-16 gram / dL for kvinder.

Diagnosen anæmi er normalt præget af følgende resultater af et komplet blodtal:

• Lavt hæmoglobin
• Lav hæmatokrit
• Det røde blodlegemeindeks, inklusive gennemsnitligt volumen af ​​levende celler, middel hæmoglobin af levende celler og gennemsnitlig hæmoglobinkoncentration af levende celler. Disse data er nyttige til bestemmelse af størrelsen af ​​røde blodlegemer og antallet og koncentrationen af ​​hæmoglobin i røde blodlegemer i en persons blod på det tidspunkt.

2. Blodudstrygninger og differentier

Hvis resultaterne af en komplet blodtælling viser anæmi, vil lægen udføre yderligere tests med en blodudstrygning eller differentiering, der tæller røde blodlegemer mere detaljeret. Disse testresultater kan give yderligere information til diagnosen anæmi, såsom formen på de røde blodlegemer og tilstedeværelsen af ​​unormale celler, som kan hjælpe med at diagnosticere og differentiere typen af ​​anæmi.

3. Tæl reticulocytterne

Denne test er nyttig til at finde ud af antallet af røde blodlegemer, der stadig er unge, også kaldet umodne, i dit blod. Det hjælper også med at bestemme den specifikke diagnose af anæmi med hensyn til hvilken type du har.

4. Andre understøttende undersøgelser for anæmi

Hvis lægen allerede kender årsagen til anæmi, kan du blive bedt om at udføre andre tests som en støtte for at bestemme årsagen.

For eksempel til aplastisk anæmi. Du kan blive bedt om at lave blodprøver og en knoglemarvsbiopsi. Årsagen er, at aplastisk anæmi kan forekomme på grund af, at immunsystemet fejlagtigt genkender knoglemarv som en trussel.

Alle aplastiske syge har et lavere antal blodlegemer i deres marv.

Efter at have kendt den type anæmi, du har, og årsagerne hertil, kan du diskutere den rigtige anæmibehandling med din læge. Behandling af anæmi sigter mod at lindre symptomer, forhindre anæmi i at gentage sig og reducere risikoen for komplikationer, der kan opstå som følge af ubehandlet anæmi.